Racen & Avl








Skotsk Højlandskvæg

Koen med to uldne frakker

En skotsk højlandsko kendes på de flot svungne horn, det lange pandehår der hænger ned over øjnene, og den tykke langhårede pels der dækker dens firskårne krop.

Det hårdføre højlandskvæg — en af de ældste kvægracer man kender til — har klaret sig i århundreder i det barske vejr i det skotske højland og på de skotske øer. 


Højlandskvægets tykke og noget pudsige pandelok tjener et vigtigt formål. Om vinteren skærmer den

mod den piskende vind, regn og sne. Om sommeren yder den beskyttelse mod flyvende insekter der

kan fremkalde infektioner.


Dens særlige frakke

Højlænderen har, som noget helt specielt blandt kvæg, en pels med dobbelt hårlag. Det ydre hårlag

består af lange hår, som kan blive mere end 30 centimeter lange. Denne fedtede og uldne pels holder regn og sne ude. Under den er der en blød ulden pels, som holder dyret varmt.

Det er meget vanskeligt at vaske dem med sæbe, for det er næsten umuligt at gennembløde deres pels.

Takket være deres pels trives højlænderne og kan få afkom i bjergterrænet til trods for den silende regn og de iskolde vinde. Ingen andre kvægracer kan overleve der.

Hvis det bliver for varmt eller tørt om sommeren, smider højlænderen, som er dygtig til at tilpasse sig, sin tykke „overfrakke“. Senere, når det igen bliver koldt og fugtigt i vejret, vokser der en ny ud.


En værdifuld fordel

Skotsk højlandskvæg er fortrinlige til naturpleje. Med deres lange, kraftige horn og brede muler rydder de området for uønsket krat som de fleste andre kvægracer nægter at røre. Denne form for oprydning gør det muligt for græsser og træer at genetablere sig.

Højlænderens to uldne frakker har også en anden fordel. Den har ikke brug for et ekstra fedtlag for at holde sig varme, og derfor har kødet fra skotsk højlandskvæg et lavere indhold af fedt og kolesterol og et højere indhold af protein og jern end andre skotske kvægracer. Og dette kød af højeste kvalitet bliver produceret uden at det er nødvendigt at bruge dyrt foder.

Assenbjerg_Avl
Assenbjerg_07
Assenbjerg_06
Assenbjerg_Top_Avl
Assenbjerg_03
Assenbjerg_10
18 dec.2009 (34)

Avlsprogram

Vurdering af potentiel Avlstyr.

Når kalven fødes uden hjælp, og vi tror, ​​at den har potentialet til at blive opdrættet som en avlstyr, er den første kontrol at se på moderens ben, klove og yver. Hvis yveret er for stort, patterne lange, fødderne ikke er perfekte, og moderen ikke går godt, skal kalven kastreres / mærkes til slagtning.

Hvis kalven består ovennævnte, opvokser kalven med besætningen, uden særlig behandling, så præstationstallene ikke forvrænges. Vores tyre og deres kalve skal vokse på græs, derfor vil massiv korn fodring vil fordreje vores mulighed for at måle deres potentiale til at klare sig på mark og i naturen.

En vejning ved 200 dage forudsiger tyrens evne til at producere døtre med et højt mælkeudbytte, der igen vil give deres kalve den bedste start.

En vejning på 365 dage giver sammen med 200 dages vægt kalvens evnen til at vokse og give den bedste  slagtekrop størrelse.

Vores mål er at den levende vægtforøgelse fra fødslen skal overstige 1 kg pr. Dag.

Ved etårsalderen skal Tyren kåres og klare sig godt.

Racepræget skal være i orden, især horn skal komme lige ud og derefter rejse sig. Tyr med horn, der vender ned, vil producere kvier med flade hoveder eller, endnu værre, med nedhorn.

Kroppen skal være harmonisk, ryggen lang, lige og bred, lårene skal være muskuløse for vellykkede tyre, men vigtigst skal han gå godt, og jeg skal kunne lide ham, han skal kunne håndteres let og have et stille føjeligt temperament.


Avlen

Hos Assenbjerg Highland Cattle avler vi efter det helstøbte dyr, hvor temperament, eksteriør, styrke og kød er vigtigt. I avlsarbejdet læner vi os op af de skotske avlsmål.

Vi importerer sæd fra de bedste Skotske tyre, for at udvikle besætningen og får samtidig nyt avlsmateriale der ikke er i familie med køerne. Sæden bruges på de bedste køer og kvier, ved at inseminere de bedste hundyr bliver den nye sæd afprøvet, og bliver resultatet godt, får inseminationstyren et stigende s-indeks, og vores kvier er bedre avlsdyr.

Avlsdyrene skal have et godt s-indeks, gerne over indeks 110, men eksteriøret skal også være i orden.  I brug af indekset skal vi tage højde for at importerede dyr og herunder sæd, ved import tildeles et meget lavt S-indeks, fordi det danske system ikke kender deres avlsværdi. Importerede avlsdyr er gamle før deres indeks afspejler deres avlsværdi (S-indeks) korrekt.


Kåring:  alle køer, kvier og tyre kåres.