Oksekød & Opskrifter








Oksekød af Skotsk Højlandskvæg

Bestil Assenbjergs kødpakke eller find forhandlere af vores produkter under Kontakt.


Kød fra udegående og græsfodrede Skotsk Højlandskvæg har typisk en dybere og mere intens smag. 


  • Naturlig smag og mørhed grundet kødets korte struktur
  • Kød fra kvæg med et naturligt koliv
  • Kødet er modnet i tempereret og godkendt kølerum i 21 dage

Assenbjerg oksepakke, 10 kg

Kr. 110,- pr. kg / I alt 1100,-


Indhold

  • 3 kg stege og highland beef
  • 3,5 kg simrekød
  • 3,5 kg hakketkød 8-10% fedtindhold
  • 1 pk. á 4 stk. oksepølser med persille og muskat 


Vægt er cirkavægt.



Opskrifter

Inspiration til lækre retter

Optøning
Skotsk Højlands oksekød skal tø langsomt op, gerne i køleskab,
inden stegning tages kødet ud på køkkenbordet så det får stuetemperatur.
(hvis det skal gå hurtigt kan pakken lægges i koldt vand-
 men ALDRIG optøning i mikroovn)

Opskrift på vores traditionelle Jule oksesuppe


2 kg oksebov med ben fra Skotsk Højlands Kvæg

1 øko høne

3 øko porrer

5 store øko persillerod

Top af øko bredbledet persille

Salt og peber

Simrer i 5-6 timer i en stor gryde

Kød og grønsager tages op af suppen

Suppen sis gennem et dørslag

Tilbehør

Kød og melboller øko

Suppe ris med rosiner

Kogte gulerødder skåret i små tern

Suppe ris med rosiner

150g. grødris

1 l. vand

75-100g. rosiner

Salt


Koges i 40 minutter til risene netop er møre og kan klistre sammen.

Rosinerne koges med de sidste 5 minutter.

Køles af i en skål


Før servering vendes risen ud på et fad der er så stor at gulerødderne kan ligges i en rand omkring.


Juledag serverer vi okse og hønsekødet sammen med peberrods sauce eller en sur/sød sauce, kartofler og gulerødder. I gamle dage blev kødet serveret efter suppen men vi kan ikke spise så meget derfor venter vi til dagen efter.


Oksepølser


Grillpølser af ren oksekød fra vores dyr.


Pølserne steges i pande 7-8 min. på hver side i smør eller olivenolie, eller på grill hvor de pensles med olie så bliver skindet sprødt.


Køb dem hos SmagDansk i Vissingsgade, Vejle.

Perfekte Skotsk Højlands Steak


Den perfekte bøf steges på en pande.

Krydr bøffen med masser af salt på begge sider, inden du lægger den på den varme pande – og der skal mere på, end du tror. Salt fremmer bøffens smag.

Nu skal der fedtstof på panden. Du kan med fordel smelte lidt af fedtet fra bøffen, da det giver en god smag. Alternativt kan du bruge en smagsneutral olie.

Varm panden godt op, inden du lægger bøffen på. En varm pande giver den bedste stegeskorpe.
Brun bøffen godt af på begge sider, så der dannes en stegeskorpe. Det gør du ved at stege bøffen ved høj varme i cirka ét minut på hver side.

Skru herefter ned for varmen, og steg bøffen i ca. to-tre minutter på hver side. Undervejs kan du evt. tilsætte smør og evt. krydderurter måske hvidløg og peber. Vi bruger kun salt og peber, så kødets dejlige smag er fremtrædende. Brug en ske til at øse det smeltede fedtstof over kødet.

Nu skulle bøffen gerne være færdig, men husk at det kommer an på bøffens tykkelse og den ønskede tilberedning. Du kan mærke på bøffen for at vurdere, hvornår bøffen er, som du gerne vil have den, men det kræver lidt træning. Du kan også bruge et stegetermometer. 52 grader giver en bøf, der er medium/rare, mens 56 grader giver en rosa/medium bøf.

Lad bøffen hvile på en rist i 5-6 minutter, før den serveres. Når bøffen får lov at hvile, fordeler saften sig i kødet i stedet for ud på tallerken, når du skærer den ud. Ved at lægge den på en rist bibeholdes stegeskorpen.